Exobiologi/SETI
- Details
- Written by Henrik Rosenørn
- Parent Category: Astronomi
- Category: Exobiologi/SETI
Er der liv derude?I 1959 formulerede Frances Drake sin nu berømte Drake-ligningfor at estimere hvor sandsynligt det er, at der er liv andre steder: Antal stjerner x andel med planeter x andel beboelige x sandsynligheden for at liv opstår x hyppigheden af avanceret liv x Civilisationer x Deres levetid. Men noget senere - i en kaffediskussion - argumenterede Fermi mod Drake ligningen med sit korte nøgterne Fermi paradoks; Hvis liv har haft milliarder af år til at spredes, hvorfor kan vi så ikke se/høre det?
En ny propabalistisk analyse af fermi paradokset vs drakeligningen A probabilistic analysis of the Fermi paradox in terms of the Drake formula: the role of the L factor, (Se også NASA), forsøger at forklare grunden;
For det første argumenterer forskerne, at eftersom vi er ved at have en god idé om udbredelsen af beboelige planeter, giver det nu mening at nedbryde Drake formlen til: Antal beboelige planeter x Sandsynligheden for liv og civilisationer x Levetiden. Dermed bliver betydningen af levetider også mere synlig i formlen.
Hvis der er N civilisationer som hver optager- eller kan høres i et givent volumen af galaksen, lever L år, VIL det myldre med civilisationer, HVIS civilisationerne kan leve og spredes over mere end nogle tusinde år, som det er illustreret i grafen th.
Og eftersom det tilsyneladende ikke er tilfældet, er den statistiske tolkning, at avancerede civilisationer åbenbart ikke overlever i længden, skriver de.
- Details
- Written by Henrik Rosenørn
- Parent Category: Astronomi
- Category: Exobiologi/SETI
Japanske forskere har regnet statistisk på livets udbredelse i universet; For at der skal kunne dannes avanceret liv, baseret op RNA eller lignende, skal det være fysisk og statistisk muligt danne kemiske forbindelser på mindst 40-100 atomer. Og mens det er usandsynligt i vores del af universet, som anslås "kun" at omfatte 10^22 stjerner (dvs 10.000.000.000.000.000.000.000 stjerner) er det næsten uundgåeligt i hele universet, som anslås at omfatte 10*100 stjerner, skriver University of Tokyo i artiklen Study reveals life in the universe could be common, but not in our neighborhood. Så masser af liv, men langt imellem
Ikke desto mindre forsøger andre universiteter at kortlæggede hurtige ændringer i universet, for blandt andet at afsløre eventuelle optiske signaler fra andre verdener. Udover SETI, har projektet kaldet PANOSETI også den meget sunde tanke, at alle de fænomener vi leder efter ved alle mulige bølgelængder, alle er baseret på begivenheder af års, eller dages varighed, selvom nyere forskning har afsløret både hurtige radioglimt og gammaglimt. University of San Diego vil derfor opstille 198 ½meter teleskoper, som skal overvåge himlen med nanosekund-intervaller!
- Details
- Written by Henrik Rosenørn
- Parent Category: Astronomi
- Category: Exobiologi/SETI
Da NASA's Dawn sonde nærmede sig dværgplaneten Ceres som den nu kredser om, bemærkede man straks nogle klare hvide pletter på Ceres, som man fandt ud af var is og salte. Den ene af disse pletter lå i Vinalia Faculae krateret og under studier af pletterne, fandt man bla. en slående geometrisk formation (billedet ovenfor).
Sådan en struktur kunne være kunstig - selvom intet tyder på at den er det.
Men for at teste om kunstig intelligens AI kan hjælpe med at søge efter eventuelle lignende spor af fremmede civilisationer, satte spanske forskere et neuralt netværk til at studere krateret på egen hånd - og AI'en opdagede formationen lige så hurtigt som de forskere der havde bemærket den.
Problemet med at genkende tegn på fremmed intelligens,er at de ikke nødvendigvis ligner det vi forventer de vil ligne - den såkaldte Kosmiske gorilla-effeKt. Og udover at automatisere en søgen efter spor, mener forskerne også at AI vil være bedre til at genkende uventede spor efter dem, skriver FECYT - Spanish Foundation for Science and Technology
- Details
- Written by Henrik Rosenørn
- Parent Category: Astronomi
- Category: Exobiologi/SETI
Forskere far Cornell University har lavet en "spektral field guide", som skal gøre det muligt at identificere spor af liv i lyset fra exoplaneter.
Når vi i løbet af de næste 5års tid bliver istand til at observere exoplaneter direkte med ESO's nye ELT, James Webb rumteleskopet mfl. vi astronomer helt sikkert studere atmosfærerne efter tegn på liv.
Indtil nogle årtier siden, mente man at fri Oxygen - som på Jorden holdes ved lige af planternes fotosyntese - ville være et sikkert tegn på liv. Men det er der sået solid tvivl om, efter at man har fundet flere andre mekanismer der kan danne ilt og efter at biologer heller ikke længere er så sikre på at liv nødvendigvis er ilt-baseret.
Derfor har Zifan Lin fra Cornell University udviklet højopløsnings-modeller og scenarier for hvordan lyset fra 2 exoplaneter som er gode kandidater at lede efter liv på, kan se ud; Proxima Centauri b og Trappist-1 e.
ESO's ELT vil om ikke mange år være istand til at se dem direkte og skelne eventuel vand, ilt, methan mm. i deres atmosfærer. Lin's model opstiller flere scenarier for hvordan deres spektre kan se ud og generer en database af spektre, som en guide til hvordan eventuelt liv kan identificeres skriver Cornell University
- Details
- Written by Henrik Rosenørn
- Parent Category: Astronomi
- Category: Exobiologi/SETI
Analyser af data fra Cassini sonden, af indholdet af is-månen Enceladus's berømte geysere, har afsløret komponenter fra aminosyrer, som stammer fra Enceladus's indre isdækkede hav!
Det som forskerne har fundet i data fra Cassini-sondens 'Cosmic Dust Analyzer' fra dens passager gennem geyserne, er Nitrogen og Oxygen-holdige forbindelser på overfladen af iskrystaller i geyserne. på bunden af jordens have, har man fundet tilsvarende forbindelser om lignende hydrotermiske ventiler, som man ved stammer fra aminosyrer. Så hvis kemien er som på Jorden, mener forskerne altså at de er en direkte indikation på aminosyrer i havet under isen.
Geyserne består af vand og is-korn, som presses op gennem hydrotermiske revner i Enceladus's kilometer-tykke iskappe. De fundne molekyler har været opløst i havet , hvor de er blevet fanget i iskrystallerne, som siden er blevet presset op gennem revner i iskappen og sprøjtet ud med geyserne, hvor Cassini har opfanget dem.
Tyngdemålinger af månen har vist at det undersøiske hav stort set er globalt, man har konstateret salte i geyserne og modeller af hvordan havet må opføre sig, viser at der er strømme, som inducerer elektrisk energi; Og hvis der så også er disse organiske molekyler, som på Jorden stammer fra aminosyrer, er alt til stede til at danne liv!.
Resultaterene er publiceret i Monthly Notices of the Royal Astronomical Society skriver Cassini-teamet fra JPL/NASA