Drake ligningen versus fermi paradokset

Details

Written by Henrik Rosenørn

Category: Exobiologi/SETI

Published: 02 April 2020

Er der liv derude?

I 1959 formulerede Frances Drake sin nu berømte Drake-ligningfor at estimere hvor sandsynligt det er, at der er liv andre steder: Antal stjerner x andel med planeter x andel beboelige x sandsynligheden for at liv opstår x hyppigheden af avanceret liv x Civilisationer x Deres levetid. Men noget senere - i en kaffediskussion - argumenterede Fermi mod Drake ligningen med sit korte nøgterne Fermi paradoks; Hvis liv har haft milliarder af år til at spredes, hvorfor kan vi så ikke se/høre det?

En ny propabalistisk analyse af fermi paradokset vs drakeligningen A probabilistic analysis of the Fermi paradox in terms of the Drake formula: the role of the L factor, (Se også NASA), forsøger at forklare grunden;

For det første argumenterer forskerne, at eftersom vi er ved at have en god idé om udbredelsen af beboelige planeter, giver det nu mening at nedbryde Drake formlen til: Antal beboelige planeter x Sandsynligheden for liv og civilisationer x Levetiden. Dermed bliver betydningen af levetider også mere synlig i formlen.

Hvis der er N civilisationer som hver optager- eller kan høres i et givent volumen af galaksen, lever L år, VIL det myldre med civilisationer, HVIS civilisationerne kan leve og spredes over mere end nogle tusinde år, som det er illustreret i grafen th.
Og eftersom det tilsyneladende ikke er tilfældet, er den statistiske tolkning, at avancerede civilisationer åbenbart ikke overlever i længden, skriver de.

Tychos supernovarest

Details

Written by Henrik Rosenørn

Category: Interstellart stof

Published: 30 March 2020

I 1572 eksploderede en type 1a supernova i Cassiopeia. Den danske astronom Tycho Brahe bemærkede den nye stjerne som han døbte 'Stella Nova', men som idag kaldes Tycho supernovaen SN1572. Man ved idag præcis hvad det var for en stjerne han så, dels fordi han nøje noterede dens position, men også fordi man har fundet supernovaresten ca 8.500 lysår herfra, som - i alt fald på røntgenbilleder - ligner en Corona virus!

Nyere studier af SNR-1572 supernovaresten viser at den er fuld af klumper og huller i gasskyen. Spørgsmålet er så om de kom fra egenskaber ved eksplosionen, eller om de er dannet i takt med at tågen har bredt sig i rummet. For at afgøre det, har astronomer analyseret den og sammenlignet den med statistiske modeller af de to scenarier, og har fundet at de mest sandsynligt stammer fra egenskaber ved selve eksplosionen, som de mener skyldes at den er 'startet' flere steder på den kollapsende stjerne, skriver forskerne på arXiv og fra NASA