Fund af tidligste stjerner

Details

Written by Henrik Rosenørn

Category: Stjerner

Published: 06 January 2020

I tiden lige efter Big Bang, fyldtes universet af en tåge af hydrogen atomer, som de første stjerner og galakser fødtes af, nogle hundrede millioner år senere. Men da denne tåge skjuler de første stjernedannelser, kaldes denne periode "the dark age". Da strålingen fra de første stjerner og galakser begyndte at lyse ioniserede og spredte deres UV stråling gasserne.

Og nu er det lykkedes at finde et par af disse første bobler af ioniserede gasser; 3 bobler fra hver deres galakse, med ca. 2,3 milliomer lysår imellem hver har man fundet. Altså en meget tidlig lille galaksehob som er blevet døbt EGS77, i stjernebilledet Bootes.

Fundet blev gjort under Cosmic DAWN surveyet (Deep And Wide Narrowband) survey, med et specielt IR filter på Extremely Wide-Field InfraRed Imager (NEWFIRM) kameraet på 4m Mayall teleskopt på Kitt Peak, og senere bekræftet med MOSFIRe spektrografen på Keck observatoriet, skriver NASA Goddards Space Center og Keck Observatoriet

Melotte 105 hoben

Details

Written by Henrik Rosenørn

Category: Stjerner

Published: 01 January 2020

Melotte 105 er en yngre stjernehob på den sydlige stjernehimmel. Et hold astronomer har interesseret sig for den, fordi den har et meget højt metalindhold og en rødforskydning som ikke passer med dens galaktocenyriske afstand fra os: Jo tættere et objekt kredser om Mælkevejens centrum, jo hurtigere roterer den rundt om galaksen og jo større forskel vil der være i vores relative hastighed, som fører til blå- eller rødforskydning. Derudover ønskede de at teste Vilnius farve/magnitude-metoden, til at undersøge stjerners farve og alder.

Man vidste i forvejen at Melotte 105 er ca 7.200 lysår herfra, består af 116 stjerner og har et højt Fe/H forhold på 0,24.

Den ny undersøgelse viser at det kun er 99 af stjernerne som faktisk hører til hoben, mens de sidste 17 er tilfælde forbipasserende. De fandt desuden dens præcise afstand fra os til 6.774 lysår og dens alder er 240+/-25 mio år.
Men de fandt også at dens bane er forholdsvist elliptisk med en perigalaktisk afstand på 22.330 lysår og apogalatisk på 24.250 lysår og en banehældning på 0,042 i forhold til mælkevejens plan, skriver de i artiklen Vilnius Photometry and Gaia Astrometry of Melotte 105 på arXiv.

Dermed kan de konkludere at hoben er dannet i et lidt atypisk metalrigt område af Mælkevejen, at grunden til at dens rødforskydning ikke stemte er at den dels er tættere på os end man troede og at den har en elliptisk bane med en hældning om Mælkevejen. Og så viser sammenligningen af Vilnius metoden med Gaias Data Release 2 (DR2), at metoden er god til at undersøge stjerner med.