Da man for en del år siden opdagede de første Fast Radio Bursts (Kaldet FRB; Hurtige radio glimt), vakte det forundring fordi radiosignaler som regel opstår i større systemer, som dermed ikke kan agerere så hurtigt som disse korte glimt.
Efter at have fundet flere hundrede sådanne FRB'er hvoraf en enkelt kommer regelmæssigt igen,kunne man konkludere at de stammer fra andre galakser. Den første gentagne FRB (Repeating FRB), kunne man fx spore til en lille fjern dværggalakse. Den mente man derfor var lidt speciel.
Men med fundet af en ny gentagene FRB som er døbt FRB180916.J0158+65, som man har sporet til en nærmere-liggende galakse, kan man nu konkludere at de er mere almindelige og også kan forekomme i almindelige galakser.
FRB180916.J0158+65 er blevet lokaliseret så præcist at man kan sige at den kommer fra et stjernedannelsesområde i værtsgalaksen. Dens spektrum viser da også tydelige spor af ioniseret brint (HII), som er et sikkert tegn på stjernedannelser. Selv om man endnu ikke kan konkludere hvad FRB180916.J0158+65 kommer fra, er det mest sandsynlige en nydannet neutronstjerne. Neutronstjerner er ganske vist døde stjernerester, men fra tunge kortlivede stjerner, som dermed også hænger sammen med stjernedannelsesområder.
Kilde:
A repeating fast radio burst source localized to a nearby spiral galaxy i Nature
Konklusioner om universets udvidelse, mørkt stof og meget andet, hviler på kosmiske afstandsbedømmelser, især ved hjælp af Type 1a supernovaer. Denne type supernovaer eksploderer når en hvid dværgstjerne som suger stof til sig fra en nabostjerne når Chandrasekhar grænsen og eksploderer med en meget nøje afmålt kraft og dermed lysstyrke. Dermed kan man måle afstanden til galaksen ved ganske enkelt at se hvor klar supernovaen er.
Men en ny meget nøje sydkoreansk spektroskopisk undersøgelse af stjernealdre i galakser hvor man har fundet 1a supernovaer, viser en meget høj statistisk signifikant sammenhæng på 99,5%) mellem stjernepopulationens alder og type 1a supernovaernes lysstyrke!. Det vil sige at stjernernes og supernovaernes lysstyrke ændrer sig med stjernepopulationens alder; Jo ældre stjernerne er, jo klarere bliver supernovaerne. Og jo længere tilbage i tiden man kigger, jo yngre bliver stjernerne, og supernovaerne dermed svagere.
Dermed konkluderer de i artiklen '.. Evidence for Luminosity Evolution in Supernova Cosmology' som er accepteret til udgivelse i astro-physical journal, at der er en systematisk bias i vores kosmiske afstandsbedømmelse, som de mener endog er stor nok til at drage mørk energis eksistens i tvivl!