Civil rumfart

NASAs Orion modul NASAs nyudviklede Orion kapsel, som er beregnet til bemandet rumfart, skulle have været testet endeligt i år i en testopsendelse kaldte EM-1. Men pga omkostningerne har man besluttet at udsætte testen til 2019.

HVIS nu NASA havde fået sparekniven, ville de sikkert også have fået besked om at nedtone det, og da de ikke direkte forklarer hvorfor det skulle være blevet dyrere, kan man gætte på årsag og virkning...

Kilde: NASA Affirms Plan for First Mission of SLS, Orion
Testcenteret til SabreESA er gået i samarbejde med det britiske Reaction Engines Ltd om har bygget et testcenter i Westcott Venture Park, England, for at udvikle Reaction Engines "Sabre" raket mootor. ESA har investeret 10mio € i projektet, mens det Engelske rumfartsinstitut har investeret 50mio £ udover EU midler - samlet ca. 1 mia DKK.

Reaction Engines design af en "airbeathing engine" er også særdeles interessant og lovende:
Sabre motoren
Motoren er en slags mellemting mellem en raketmotor og en jetmotor: Dermed kan raketter spare væsentlige mængder brændstof de første ca. 30km op. Som bekendt skal man 100km op for at kunne sige at man nærmer sig et kredsløb, og da tyngekraften aftager med kvadratet på afstanden, er det også den første del af rejsen som koster mest brændstof. så hvis de første 30% af rejsen
Rumfly
Det handler ikke bare om at komme "længere på literen" og dermed billigere, men også om at forøge nyttelast-evne og gøre rumture lettere og mindre risikable.
Det er ikke kun et spørgsmål om rumturisme, men også at gøre det realisérbart at lave større konstruktioner i rummet og åbne det for andre end "karriere-astronauter", så forskere kan gøre brug af testmuligheder i vægtløsheden
Den militære rumfærge X37 Søndag morgen blev Florida rystet af overlydsbrag, da en ubemandet X37 rumfærge fra det amerikanske militær landede på Kennedy rumbasen. Rumfærgen som blev opsendt maj 2015 for at teste ny teknologier og for at se hvor længe den lille X37 kan holde sig kredsløb

Kilde: Airforce Times.
Af Rasmus Rørbæk og Ole J. Knudsen

Den første Aarhus-satellit skal give både studerende og videnskabsfolk på Aarhus Universitet mulighed for en ny tilgang til forskning via satellitter i et nyt samarbejde med danske GomSpace A/S. Programmets kernemission er at undersøge, hvordan de såkaldte nano-satellitter kan anvendes til at foretage videnskabelige undersøgelser. Satellitten har fået navnet AUSAT-1, og den støttes af Aarhus Universitets Forskningsfond.

De er små. De er relativt billige. De er ’nemme’ og hurtige at bygge, og så rummer de muligheder for at inddrage rummet i den forskning og undervisning der foregår på Aarhus Universitet. I mange tilfælde har det vist sig, at man ikke behøver tonstunge satellitter for at opnå de resultater, som forskerne ønsker sig.

Med det nye samarbejde er rummet kommet indenfor rækkevidde også i Aarhus med de såkaldte ’nano-satellitter’, der verden over bliver mere og mere populære, da de gør himlen lettere tilgængelig og giver forskerne en stor fleksibilitet.

Aarhus Universitet har indgået et samarbejde med en af landets -og verdens- førende rumvirksomheder, og går dermed ind i en ny fase, hvor AUSAT-1 skal udføre videnskabelige opgaver for universitetets forskere og studerende.

Brugen af data fra rummissioner er en integreret del af forskning og uddannelse på flere institutter på Aarhus Universitet. Indenfor astrofysikken har data fra NASA’s Kepler-satellit for eksempel givet nogle af de seneste års spektakulære opdagelser om stjernernes fysik og om den vrimmel af exoplaneter, som findes derude omkring de fjerne stjerner.

Herhjemme har der endnu ikke været en rummission med nano-satellitterne, der har haft et videnskabeligt sigte, men det er på vej til at ændre sig:

”Nano-satellitter giver nye muligheder for undervisning og forskning herhjemme. Denne type teknologi vil gøre det mere tilgængeligt for studerende at arbejde med teknologien og planlægningen af missioner som denne. Allerede med den første mission her vil vi hente data ned om både jorden og universet” siger professor Hans Kjeldsen fra Stellar Astrophysics Centre på Aarhus Universitet, der er videnskabelig leder for missionen.

AUSAT: nye rummissioner kan starte her
De små satellitter kan opsendes relativt nemt, når man sammenligner med mere konventionelle missioner, og de kan udvikles i synergi mellem flere forskningsgrene: om det er eftersøgning af fjerne og ukendte verdener eller noget nærmere hjemme, hvor man kan udføre geologiske og geofysiske undersøgelser og udvikle nye former for telekommunikation.

Cubesat satellit
Cubesat satellit
AUSAT-1 er en såkaldt Cubesat; en terning på 10x10x10 cm., som kun vejer ca. 1 kg. De bygges i et samarbejde mellem Institut for Ingeniørvidenskab, Institut for Fysik og Astronomi og Institut for Geoscience, samt det nordjyske firma GomSpace A/S, der er specialiserede indenfor denne type teknologi.

’AUSAT to ground-control’
Komponenterne til den første Aarhus-satellit ankommer til campus i foråret 2017. Her skal de indgå i et undervisningsforløb med studerende fra fysik, geoscience og ingeniørvidenskab. De studerende uddannes i rumteknologi og de skal selv samle en ’levedygtig’ satellit, der ifølge planen skal være i kredsløb i omkring fire måneder. Ude i kredsløbet skal AUSAT-1 indsamle data, der skal vise samarbejdsparterne bag satellitprogrammet, hvordan det fremtidige videnskabelige arbejde kan planlægges. De studerende kommer ligeledes til at stå for kommunikationen med AUSAT-1 fra den kontrolstation, som bliver placeret på Aarhus Universitet.

Målsætningen med denne første mission er, at Aarhus Universitet og GomSpace får værdifuld viden om satellittens funktionalitet. AUSAT-1 vil indsamle data, og omdrejningspunktet for den første mission er at bevise, at denne type rummissioner kan skabe den viden, forskerne ønsker. "Med AUSAT-1 vil Aarhus Universitet blandt andet undersøge om nano-satellitter kan bruges til f.eks. observationer af vores atmosfære” siger lektor Christoffer Karoff fra Institut for Geoscience.

Rune Hylsberg Jacobsen fra Institut for Ingeniørvidenskab supplerer: "Vi vil specielt undersøge, om der med det allerede eksisterende radioudstyr kan skabes nye former for hurtig overførsel af data fra disse små statellitter, så forskerne for eksempel kan hente billeder ned fra satellitten så snart de er optaget."

"På længere sigt vil vi gerne designe instrumenter og skabe et AU-rumcenter, der får videnskabelig relevans og faglig tyngde i undervisningen af vore studerende” siger project scientist Victoria Antoci fra Stellar Astrophysics Centre på Aarhus Universitet, der er den operationelle leder for det nye projekt.

Når satellitten er færdigbygget og grundigt testet, skal den hånd-fragtes af et par AU-studerende fra Aarhus Universitet til Houston i en specialbygget kuffert. Opsendelsen sker i to trin: Først bliver AUSAT-1 sendt til den Internationale Rumstation ISS med et fragtrumskib, og en gang i første kvartal af 2018 bliver den så sendt i sit eget kredsløb fra ISS.

Satellitten bliver udstyret med et kamera til observationer af både himlen og Jorden samt telekommunikationsudstyr, der skal transmittere indsamlede data til Aarhus, og gøre det muligt at kommunikere med AUSAT-1 under missionen. På universitetet bliver der bygget et kontrolrum, hvorfra de studerende og forskerne kan kommunikere direkte med satellitten.

”Ground-Station er et vigtigt omdrejningspunkt for hele projektet, og den bliver placeret på campus her i Aarhus,” forklarer Victoria Antoci; ”Vi baner vejen for at etablere en ny form for videnskabelige rummissioner her i Danmark sammen med en stærk erhvervspartner. Vi kobler det tæt til vores undervisning af kommende ingeniører og forskere. Vi går en spændende tid i møde.”

Læs mere på AUSAT-programmets hjemmeside
Det private SpaceX som har haft succes med sine ubemandede opsendelser til bla. ISS, erklærer idag et mål om at sende 2 mand en tur rundt om Månen næste år.
De skal opsendes med en Falcon Heavy, som er ca 2/3 så kraftig som Saturn V raketten, der blev brugt til Apollo programmet.
Se SpaceX to Send Privately Crewed Dragon Spacecraft Beyond the Moon Next Year fra SpaceX