Elon Musk og SpaceX præsenterede på en pressekonference i nat dansk tid planen for deres første bemande Månefærd.
Det bliver den japanske milliardær Yusaku Maezawa som i 2024 bliver den eneste passager på SpaceX's "Big Falcon Rocket" (BFR), som skal én tur rundt om Månen, efter enkelt sling-shot manøvre om, Jorden, skriver Reuter.
BFR er en rumfærge som opsendes på toppen af en raket, som ialt er 118m lang og vejer 100tons ved opsendelsen som præsenteres i videoen herover.
se også DR
Space X- Elon Musk's rumfartsselskab har kortfattet annonceret at de har tegnet kontrakt på den første rumturist til Månen med deres BFR. Hvem der skal med og hvornår vil blive annonceret på mandag, skriver Space-X Webcast
Når nu rumturismen bliver en realitet og de første rumturister oplever vægtløsheden, hvordan skal de så fejre det?.
Helt sikkert den rette lejlighed til en skål!. Men væske kan ikke drikkes af glas i rummet og at nyde champagne med et sugerør..? næppe!
Derfor har det franske champagnefirma Mumm designet en rumflaske, hvor væsken samles i et afmålt kammer, hvor kulsyren presser indholdet ud af en særligt designet dyse og der samles en fin bobbel man kan "hapse". Journalister har testet den i et nul-G fly og siger at oplevelsen af champagne ikke bare på tungen men i hele munden er fantastisk. Se Mumm nyheder og Curve designmagazine
Japanske forskere fra Shizuoka universitetet, har fået et lift op med en HII-A raket fra JAXA der opsendes næste uge, for at teste en rumelevator.
Der er dog langt fra den over 100år gamle idé om at tage en elevator op til rummet>: I forsøget vil en 6x3x3xm kubus blive transporteret med et kabel op til en anden satellit, som har kablet i sin last.Formålet med testen er at se hvor meget træk kablet udsættes for og om princippet holder. De skriver ikke hvor langt op den skal trækkes.
Når stjerner dannes af interstellare gasser, får de et "fingeraftryk" af gassernes indhold af tungere grundstoffer, som gasserne er beriget med af supernovaer fra tidligere stjernegenerationer. Et internationalt forskerhold, har derfor leget "arkæologer", ved at sammenligne stjernernes alder med deres sammensætning.
Mælkevejen oplevede naturligvis et 'starburst' af stjernedannelser i starten, som resulterede i en bølge af Type-II supernovaer som berigede det interstellare medium med a-partikler som man har observeret i de ældste stjerner.
Men for ca 7 mia år siden kom en serie af forsinkede type Ia supernovaer, som opvarmede gasserne og ændrede dets sammensætning. Det skabte et flow ud af Mælkevejen som resulterede i at stjernedannelserne stoppede. Men for 5mia år siden, begyndte de igen, da gasserne igen blev suget ind i Mælkevejen fra dens halo.
Dermed blev Mælkevejens stjernedannelser genfødt, skriver de japanske forskere