Forrige uge forulykkede et Israelsk Månelandingsfartøj kaldet Beresheet med et komplet eksemplar af wikipedia og en lille flok af de kun 0,5mm store Bjørnedyr'. Tanken med Beresheet var at placere et varigt minde om menneskeheden og et levende jordisk DNA på Månen, som monumenter over Jorden og menneskeheden. Egentligt en smuk tanke!.
Men nu forulykkede Beresheet og spredte wikipedia og bjørnedyr ud over Månens overflade.
Bjørnedyr er en af de mest modstandsstærke "højere" organismer man kender; Under udtørring og ekstreme temperaturer krystalliserer de sig og kan overleve i dvale i århundreder; eksperimenter på ISS har endda vist at de kan overleve rummets vacuum og den hårde stråling!.
Umiddelbart udgør de dog ikke en trussel på Månen, hvor de vil ligge i dvale, ikke kan formere sig og dermed med tiden vil dø.
Men den stigende private interesse for at sende ting ud i rummet - Bjørnedyr, biler og andet rumskrot - udgør en stigende trussel på længere sigt. For helt ureguleret og uden tanke for konsekvenser, vil Mars dermed også blive inficeret, hvis der skulle ske lignende uheld på vejen til Mars.
Dermed kan vi aldrig være sikre på, om liv vi en dag måtte finde på Mars nu også stammer fra Mars. Og lige så slemt; Hvis de kan overleve i de uvante omgivelser på Mars, risikerer man også at de muterer og dermed pludseligt kan blive en trussel for eventuelle fremtidige beboere på Mars, skriver Monica Grady, Professor i Planetary and Space Sciences, The Open University på the Conversation
Det private Europæiske selskab Airbus som nok mest er kendt for deres fly, laver også satellitter og deltager i Ariane-raketprogrammet. De har lavet og står for driften af ESA's European Data Relay System (EDRS) som er med laserlinks, leverer 1.000x så høje datahastigheder som traditionel radiodata. EDRS er derfor blevet døbt “SpaceDataHighway”!.
Ved en præsentation forleden demonstrerede ESA, hvordan man med EDRS links til geostationære satellitter som et eksempel, kan følge skibstrafikken realtime, for at identificere skibe og søge efter olieudslip i deres kølvand, for at fange de syndere som skyller tankene ud til havs
Men når man på den måde kan lukke rumdata ud på internettet, giver man potentielt også internettet adgang til satellitterne. Nok bla derfor har man arbejdet på at kryptere satellit kommunikationen ved et eksperiment kaldet "CryptIC". Problemet med at kryptere satellitforbindelser har hidtil været at kosmisk stråling ind imellem korrumperer datainformationer og dermed kan få computerne til at glemme nøglen. Derfor tester CryptIC eksperimentet 2metoder til at overkomme dette problem - enten ved at få computeren til lynhurtigt at genetablere data og krypteringskoden fra redundante systemer, eller ved at få den krypterede forbindelse til at gen-udveksle nøglen skriver ESA.
CryptIC er baseret på en lille billig 10x10x10cm Cubesat, med en standard Rasperry som er medbragt og udsendt fra ISS.
For 3 måneder siden udvalgte NASA og tegnede kontrakt med 3 kommercielle rumfartsleverandører om at etablere en månebase, en måneforskningsstation og en rumstation om Månen inden 2023: Det var de tre firmaer Astrobotic, Intuitive Machines og Orbit Beyond Inc der vandt de såkaldte 'Commercial Lunar Payload Services' (CLBS) kontrakter.
Men nu har Orbit Beyond Inc meddelt at de ikke vil kunne nå deres del af kontrakten og bedt om at blive frigjort fra den. NASA regner dog stadig med at kunne nå målene, idet Astrobiotic (med SpaceX som deltager) har indvilget i at opsende 14 moduler til basen i Lacus Mortis mens INtuitive Machines vil opsende 5 til forskningsstationen i Oceanus Procellarum skriver NASA i en CLBS update. De nævner dog intet om rumstationen som skulle have været en optankningsstation til andre firmaer og til Mars-missioner.
Planetary Society's "Ligthsail 2" satellit somblev opsendt tidligere i juli, har foldet sig ud i kredsløb og sendt selfies tilbage til Jorden skriver Planetary Society.
Ligthsail 2 er en teknologitest, som skal vise at man kan sende satellitter op til et lavt kredsløb, folde et solsejl ud og derefter sejle på solvinden til en højere bane. Dermed kan man fordoble raketternes nyttelast til høje baner.
Planetary Society mfl. opsendte i morges deres "LigthSail2" rumsonde, for at demonstrere solsejlenes muligheder.
LigthSale2 består af 3 små cubesat-enheder, som skal opsendes til en lave bane, hvor den skal folde solsejlet ud, for derefter at "sejle" op til en lidt højere bane ved solkraft, som det er demonstreret i denne korte video og som forventes at tage 1 måned.
LigthSail2 vil være meget klar at se på himlen, men da den kredser om ækvator, vil den kun være synlig syd for 42 breddegrad, indtil den genindtræder og ender sin mission med at brænde op i atmosfæren skriver Planetary Society. Se updates her