Kort før NASAs rumfartøj Juno når frem til planeten Jupiter på tirsdag har ESOs Very Large Telescope været i brug for at levere fremragende nye infrarød-billeder af planeten. Der er en kampagne igang for at kortlægge planeten i høj opløsning til supplement for de optagelser, som rumsonden kommer til at levere i de kommende måneder. Målet er bedre at forstå forholdene på gaskæmpen inden Juno ankommer.
De nye billeder er optaget med instrumentet VISIR påESOs Very Large Telescope, og de vil hjælpe med til bedre at forstå forholdene i Jupiters atmosfære op til ankomsten af NASAs Juno rumsonde 4 Juli. Forskerholdet bag billederne er under ledelse af Leigh Fletcher fra University of Leicester i United Kingdom. Billederne bliver offentliggjort ved et møde i Royal Astronomical Society ved National Astronomy Meeting i Nottingham.
Der bliver brugt flere forskellige teleskoper i denne observationskampagne. Det er teleskoper på Hawaii, i Chile og hos flere amatørastronomer over hele Verden. Kortlægningsoptagelserne giver ikke blot snapshots af planeten; de viser også hvordan Jupiters atmosfære ændrer sig i månederne op til Junos ankomst.
Rumsonden Juno blev opsendt i 2011, og den har rejst næsten 3 000 millioner km undervejs til Jupitersystemet. Fordelen ved at bruge rumsonder er, at teleskoperne ombord ikke er påvirket af de samme begrænsninger som teleskoper på Jordoverfladen har. Derfor er det måske underligt, at der er lagt så stor vægt på denne jordbaserede observationskampagne.
Leigh Fletcher forklarer baggrunden: "Disse kort hjælper os med at forberede os på, hvad Juno kommer til at observere i de kommende måneder. Observationer i forskellige bølgelængder i det infrarøde område vil give os et tredimensionelt billede af, hvordan energi og stof transporteres op igennem planetatmosfæren."
For jordbaserede teleskoper er det en af de største udfordringer at få skarpe billeder igennem Jordens hele tiden vekslende atmosfære. Det nye billede, som viser Jupiters egen turbulente atmosfære, hvor de kolde gasskyer danner bølgemønstre, er muliggjort med en teknik, som kaldes Lucky Imaging. Man tager en lang række meget korte optagelser af Jupiter med VISIR, så man har tusindvis af individuelle optagelser. Lige netop de heldige enkeltbilleder som er mindst påvirkede af jordatmosfæren bliver så udvalgt, og resten bliver kasseret. De udvalgte billeder bliver sammenjusteret og lagt oven i hinanden, og resultatet bliver så helt fantastisk skarpe billeder, som for eksempel dette nye.
Glenn Orton, som leder den jordbaserede kampagne til støtte for Juno-missionen fortæller lidt mere om, hvorfor disse observationer fra Jorden er så vigtige: "Samarbejdet imellem et internationalt hold af amatører og professionelle har givet os et helt utroligt rigt sæt data igennem de sidste otte måneder. Sammen med de nye resultater fra Juno vil særligt VISIR-datasættet give forskerne mulighed for at beskrive temperaturvariationerne i Jupiters skydække, og også fordelingen af de forskellige gasarter."
Vel vidende, at Juno-missionen vil give med spænding forventede nye afsløringer om kæmpeplaneten Jupiter, er vejen til alt det nye altså brolagt med solide jordbaserede observationer.
Brint er det mest udbredte og mest simple almindelige stof i universet, såvel som i de store gasplaneter. Man har længe vidst at brint under ekstreme forhold opfører sig helt anderledes end normalt og kan endda ligne metal når tryk og temperatur er højt nok.
Men ved at eksperimentere med brint under højt tryk og opvarmet af lasere, har et forskerhold fundet en hel ny side af brint under høje - men ikke ekstreme forhold.
Det viste sig overraskende nok at brint i dette mellemstadie ved ca. 5000'C, ikke udsender- eller reflekterer almindeligt lys, men kun udsender varmestråling (IR). Det forklarer hvordan de store gasplaneter kan slippe af med de store varmemængder, der dannes i deres indre.
For bare 10år siden var billeder fra radioteleskoper slørede billeder der ikke kunne vise ret meget der var mindre end galakser. Men de nye sammenkoblede radioteleskoper som kan fungere som ét tusinde km stort radioteleskop. dermed overgår radioteleskoper idag endda de visuelle teleskoper i opløsningsevne. Dermed er det lykkedes at lave detaljerede billeder af Jupiter. Og da radiobølger kan gennemtrænge skyer, har man så kunnet kortlægge hvad der gemmer sig under Jupiters skyer!
Et samarbejde mellem professionelle astronomer og en gruppe af 60 amatørastronomer, om at holde konstant øje med Jupiter, har vist at Jupiter i gennemsnit rammes af 6,5 fireballs, eller større meteorer som kan ses fra Jorden om året. Resultatet blev præsenteret på en konference under Europlanet samarbejdet igår.
Jupitermånen Ioer oversået af lava-sletter, som vedligeholdes af omkring 100 aktive vulkaner. Io's indre holdes varm af tidevandskræfter fra jupiters tyngdefelt.
Udover sletterne er der også en række bjerge, der klumper sig sammen om vulkanerne. Rent geologisk er det lidt usædvanligt, fordi bjerge oftest dannes når skorpen presses sammen, mens vulkaner skabes af svagheder; De to opstår dermed normalt hver for sig.Men nye beregninger forklarer hvordan Io's bjerge dannes når vulkanerne slukkes. Og geologerne mener at Jordens første bjerge dannedes på samme måde.