Jupiter

JUNO passerede i morges lavt henover Jupiters røde plet
Jupitersondne JUNO passerede idag lavt henover Jupiters 16.000km store og 350år gamle storm "Den røde plet" (GRS). Da den passerede direkte over GRS, var den kun 9.000km over HRS skytoppende!
Billederne fra passagen skal først downloades og vil blive offentliggjort de nærmeste dage
Se Juno Completes Flyby over Jupiter's Great Red Spot
Juno sonden om Jupiter
I morgen tidlig dansk tid, passerer Juno sonden lavt henover den store røde plet (GRS) på Jupiter. Når den passerer GRS kun 9.000km over skytoppene på den 16.000km store 300år gamle storm, vil den kunne få et fantastisk kig dybt ned i tornadoen!.
Se Juno Spacecraft to Fly Over Jupiter's Great Red Spot July 10<7a> og fælg med på Juno mission page
Jupiters sydpol, set af Juno-sonden
Juno sonden som nåede Jupiter sidste år, har et væsentligt større spektrum af instrumenter end tidligere sonder der har passeret Jupiter. Og ligesom Cassini sonden har studeret Saturn i et årti, skal Juno også studere Jupiter i længere tid. Udover de første detaljerede billeder af Jupiter, er det nu også begyndt at trille ind med videnskabelige resultater af Juno sondens observationer. De første overraskelser er:
- Jupiters sydpol er dækket af planetstore-storme, mens nordpolen er stille
- Det ækvatoriale skybælte strækker sig meget dybt ned gennem atmosfæren (<300km), mens de andre bælter ændrer sig
- Gaskæmpens magnetfelt er langt kraftigere end man havde troet og modeller viste
.. Og det er bare et par af de større overraskelser, NASA nævner
Jupiters store røde plet
Juno sonden som kredser om Jupiter lavede i weekenden en passage tæt forbi Jupiter, Passagen som førte den helt ned til en højde af kun 4.300km over Jupiters skytoppe. Kilde: NASA
Infrarøde billeder af Io under formørkelsen Jupitermånen Io er kendt for sine aktive vulkaner som holdes varme af indre friktion fra Jupiter. Der er flere varme områder på Jupiter, som forskerne regner med er åbne lavasøer. Den største af dem er Loki Patera, som er 200km i diameter. Siden Galileo sonden passerede Io i 1999, har man vidst og undret sig over en regelmæssig opblussen af Loki Patera med godt 1½års mellemrum.

Under en formørkelse hvor en anden måne Europa formørkede Io, brugte man to 8,4m teleskoper (LBTO) til at observere den, netop som den blussede op, og kunne dermed registrere bølger på Loki Patera. Det understøtter en teori om at opblussenen skyldes at overfladen danner en skorpe som ender med at synke og dermed blotter varmere lava.

Se Waves of lava seen in Io’s largest volcanic crater fra UC Berkeley