NASA har godkendt Clipper missionen til Jupiters ismåne Europa. Med godkendelsen begynder konstruktionen af satellitten som allerede er grundlæggende designet ud fra erfaringer fra Cassini og Galileo sonderne, men forventes at kunne ændre sig i løbet af konstruktionsfasen. Den forventes opsendt i 2023-25 og rejsen til Jupiter tager 4-5år, ligesom Juno-sonden.
Clipper skal gå i kredsløb om den isdækkede måne, for at kortlægge dens overflade og skaffe mere viden om det salt-ishav man er ret sikker på findes under en 10km tyk iskappe. Studier af Europa's geysere som menes at stamme fra det store undersøiske hav, har vist at det indeholder salte, organiske forbindelser og elektrolytiske processer, som alt i alt er gode betingelser for at i alt fald mikrobielt liv burde kunne opstå.
Kilde: NASA/JPL
Pioneer sonden registrerede i 1980 et enormt magnetfelt om Jupiter. Men nu hvor Juno sonden kredser om Jupiter og har lavet en langt mere nøjagtigt 3D kort over magnetfeltet, har man for første gang kunnet vise hvordan magnetfeltet varierer over tid, og især ved at sammenligne med de 40år gamle data.
Juno sondens 3D kortlægning af magnetfeltet har allerede vist små variationer i magnetfeltet om især Jupiters ækvator. Astronomer fra Harvard har på baggrund af dataene opstillet en teori om at variationerne skyldes ændringer i Jupiters øvre atmosfære, hvor hvirvler og celler strækker sig 3000km ned i atmosfæren, hvor de påvirker magnetisk ladede atmosfærelag, som påvirker magnetfeltet. Jupiter er især kendt for sin store røde plet, men der er også en stor blå plet!. Visuelt fylder den ikke meget, men det gør den tilgengæld når man måler magnetismen. Og lige præcis over dén har Juno udvist de største fluktationer i magnetfeltet skriver NASA/JPL
Sol udsender store mængder ioniserede gasser i en lind strøm -den såkaldte solvind. Når der er soludbrud, afbøjes disse elektrisk ladede gasser og trækkes ned mod polerne,hvor de danner Aurora (syd/nordlys). Det kender vi fra Jorden, men sker også på gasplaneterne. Jupiter har et meget stort magnetfelt så den fanger dermed også rigtigt meget af solvinden og har dermed en meget omfattende aurora.
Analyser af dybt infrarøde varmefølsomme billeder fra Subaru teleskopet kan afsløre varmefordelingen ret dybt ned i Jupiters atmosfære. Ved at sammenligne varmeudviklingen i Jupiters stratosfære med dens aurora og soludbrudene, har forskere nu vist en overraskende stor virkning af solvinden på Jupiter.
Og de fandt at allerede indenfor en dag fra en solstorm ramte Jupiter, ændrede stratosfærens temperatur og kemi sig skriver NASA/JPL "Det overraskende ved resultaterne er at vi for første gang har vist en sammenhæng med solvinden og reaktionen i stratosfæren - Og at reaktionen på ændringer er så hurtig for så store områder" skriver en forfatterne til artiklen, JPL's Glenn Orto.
Jupiter har et meget kraftigt magnetfelt, som dens mange måner bevæger sig igennem.
Og i et saltvandshav, som det man ved findes under Jupitermånen Europas iskappe, vil et sådan magnetfelt inducere elektrisk strøm, som udover at kunne være katalysator for dannelses af liv, også kan skabe strømme i det salt vand.
Franske forskere har derfor skabt en numerisk model af en sådan bevægelse, som viser at Europa kan have en slags "Golfstrøm" om sin ækvator, som cirkulerer varmere vand rundt med en hastighed på 2 cm/sek, modsat Månens egen rotation. En sådan retrograd rotation vil skabe stress i isen, som kan forklare de markante revner i Månens iskappe.
Desuden viser modellen at en del af magnetfeltet vil blive spredt om polerne, hvor det kan trække smeltevand op gennem isen. Det vil dels skabe et tyndere islag om polerne, og kan også forklare de geysere der har afsløret det gemte saltvandshav, og som netop sprøjter ud fra Europas poler.
Analyserne er publiceret i artiklen A magnetically driven equatorial jet in Europa's ocean, Nature
'Juno' Jupiter sondens har haft held til at studere vulkanudbrud på Jupitermånen Io, hvor den kunne observere dens mange vulkanudbrud og især en ny stor vulkan.
Dens billeder er ikke nær så imponerende som Voyager sondernes som i modsætning til Juno gik direkte efter månerne,men Juno kan til gengæld studere månerne ved langt flere bølgelængder fra synligt lystil infrarødt og røntgenstråling end Voyagersonderne og dermed vise den vulkanske aktivitet langt mere sikkert end bare at genkende vulkaner på fotos.
Læs mere hos South West Research Institute som står for driften af Juno.