Månen

Nyere forkastninger på Månen
Månens indre er koldt og størknet og dens overflade geologisk inaktiv.
Men et nyt studie af 16.000 billeder fra NASA's LRO på Månens have, viser at mindst et af Månen "have" - Mare Frigoris (Se bill.) - har været geologisk aktiv i nyere tid: Det er især forkastninger på nogle af Månens have, som man hidtil generelt har ment var mindst 1,6 mia år gamle. Men den nye undersøgelse daterer dem til "kun" at være ca. 1 mia år gamle. Men nogle af dem er ikke mere end 40 millioner år gamle, som rent geologisk jo er nyere tid skriver JPL/NASA

Hundredetusinder af interesserede observerede og fotograferede Månen d.21 januar 2019 under den totale Måneformørkelse. Men mange fik et ekstra scoop med hjem, da de 04.41 GMT fangede et kort glimt på den formørkede måne, som spanske astronomer konkluderer var et meteornedslag der skabte et nyt 15m stort krater på Månen!

Glimtet som lyste ved magnitude 4,2 og kun varede 0,28 sekunder, er det første man har observeret under en total Måneformørkelse med bla. Moon Impacts Detection and Analysis System (MIDAS), som et et netværk af 8 teleskoper i sydspanien, som dagligt holder nøje øje med Månen efter sådanne nedslag.

Baseret på MIDAS data, har spanske astronomer beregnet at det var et 45kg 30-60cm meteor der ramte Månen med 17 km/s, og skabte et 15m krater nær Lagrange H krateret ved den jordvendte Månes sydvestlige kant. Det skabte en lille sky af 5400'C varm månestøv som blev hvirlvet op af nedslaget, skriver de på Royal Astronomical Society
Månen Tidligere data har vist at der er vand overalt i månen overflade, selvom man dengang ikke helt forstod hvor det om fra.

Men analyser af data fra Lunar Reconnaissance Orbiter (LRO)'s far-ultraviolet (FUV) spektrograf, viser at vandet ikke så meget er bundet i månens overflade, men snarer fordamper fra det, og dermed snyder spektrograferne til at tro at det er i månesandet. Man har i mellemtiden regnet ud at meget af vandet er resultatet af interaktioner med solvinden, når månesandet bombarderes af protoner. Men de nye data og analyser viser at vandet ikke forsvinder når Månen kommer i Jordens skygge, og dermed ikke bare dannes, men snarere oparbejdes i løbet af natten og dagens første timer, for derefter at fordampe, når sollyset er hårdest midt på månedagen.

Af samme årsag er dampene også tættest i de sandrige højlande,hvor sandkornene udgør en meget stor overflade for sollyset.
Se "Diurnally-Migrating Lunar Water: Evidence from Ultraviolet Data", Planetary Science Institute og især ...light on lunar water movement fra SWRI
Kina's Chang'erovre - lande-delen
Kin's Månerover Chang'e 4, som landede på Månens "Bagside" er vågnet efter sin første nat på Månen. I løbet af den 14 Jord-dage lange nat har den været i dvale,men har opsamlet nogle data. Og man fandt overraskende at Månen bagside, er koldere end den side der vender mod Jorden, sammenlignet med NASA's målinger fra Apollo missionerne.
Chang'e 4 har et isotop termoelektrisk batteri, som gør den uafhængig af strøm fra solcellerne og har dermed kunnet måle temperaturen til -190'C. Kinas forrige månerover havde ikek et sådan batteri, så den har ikke kunnet måle nat-temperaturerne, skriver AFP iflg India Times mfl.
Forskerne mener det skyldes den anderledes overflade-sammensætnings
Planeter kredser om stjerner og Måner om planeter. Men kan der kredse sub-måner om måner?

Det forsøgte et par astronomer at afklare og fandt ud af at det kan der, hvis de er tilpas store og langt nok fra moderplaneten.
Faktisk fandt de at 4 måner i solsystemet er store nok til at kunne have måner om sig: Jupiters måne Callisto, Saturns måner Titan og Iapetus og ikke mindst Jordens egen måne.

Nu har man jo ikke fundet sub-måner i solsystemet og det er interessant i sig selv, fordi små instabiliteter i månernes indre eller bane kan have fjernet sådanne submåner. Det er i sig selv en interessant viden skriver Carneige Science Institute