Da Selene månesonden for 10år siden gennemfotograferede Månen, fandt den bla flere dybe kratre eller skakter i Måneoverfladen.
Flere har siden teoretiseret om at det kunne være indgange til lavatunneler fra Månens tidlige historie.
Hvis nogen vil etablere en permament Månebase skal den beskyttes godt mod rummet barske klima. Derfor er eksistensen af eventuelle lavatunneler særdeles interessante, som en ideel beskyttelse på Månen.
Det fik forskerne fra JAXA/Purdue University til at undersøge området omkring et af dem, på Marius Hill sletten. NASAs tyngdemålinger vist at der kunne være tale om ret store huler. Og da de undersøgte radardataene fra Selene sonden, fandt de sekundære forsinkede ekkoer, som de tolker som huler. Og hvis de har ret, viser dataene at det ikke er små klaustrofobiske huler, men kilometerstore huler og kanaler, som er store nok til en hel millionby og som er geologisk stabil nok til at have eksisteret i milliarder af år.
En undersøgelse af hvor Månens vand stammer fra Luna Planetary Institute, viser at Månen en kortovergang havde en atmosfære.
Månen blev ikke født med en atmosfære og den er heller ikke tung nok til at holde på en. Men under det Store Sene Bombardement (LHA) hvor Månen ligesom Jorden blev ramt af mange store kometer og asteroider, dampede der så store mængder af gasser ud fra Månen lava-have, at den har været omgivet af en atmosfære.Månens "have" som er store basalt-sletter er faktisk enorme kratre som blev oversvømmet med lava fra dens dengang flydende indre. I denne periode afgav de så store mængder vanddampe og CO-gasser, at det har hængt om Månen i op til 70 mill. år.
Tusinder af fremtidige rumfarende flokkedes i denne uge i Riga på European Planetary Science kongressen "Lunar Decade". Temaet for kongressen som drives af ESA, er mulighederne for en permanent base for 10 mand på Månen i 2030 og permanente beboelser for ca 100 i 2040.
Det der diskuteres er hvordan man skal skaffe vand, ilt og mad og hvilke krav det stiller for mennesker at bo permanent indendørs. Derudover diskuteres det hvordan man kan 3D printe beboelser og udvinde Månens Helium3 som en renere og sikrere energiform for Jorden.
Kilde AFP, fx Fx. Daily mail
Jordens måne er enestående i solsystemet, fordi den 1) er for stor til at Jordens masse burde kunne indfange den og 2) består af næsten samme materiale som Jorden. Derfor har den gængse teori de sidste 30år været at Jorden blev ramt af en enorm asteroide, som gik gennem den stadigt flydende Jord og skabte Månen. Men den teori har 2 problemer: Dels burde Månen i så fald kredse om Jordens ækvator og dels burde den bestå af 80% asteroidemateriale og dermed være anderledes end Jorden.
Teorien er med andre ord ikke helt skudsikker, så mange den udfordres regelmæssigt med nye beregningsmodeller for at løse problemet; De sidste måneder er især 2 teorier poppet op:
Månen dannet af byger af mindre asteroider
En ny simulation viser at byger af mindre asteroider vil sprede mere af Jordens materiale, så deres geologi kom til at ligne hinanden. Det tidlige solsystem var også rigt på mindre asteroider, som gør årsagen og dens skrå bane om Jorden mere sandsynlig.Se Nature
Jorden blev ramt af en anden planet
Men en anden helt ny teori er, at Jorden kunne have stødt sammen med en anden planetisimal af Mars størrelse!. Det ville have rodet deres masser helt sammen og skabt et tæt 2-legeme par (Jorden og Månen) som roterede hurtigt om hinanden. Deres hurtige omdrejning ville med tiden sløve ned når de fjernede sig fra hinanden, ved den såkaldte LaPlace plan-transformation
Se UC Davis og Nature
Det seneste årtis udvikling i n-legeme simulationer tyder altså på at den accepterede model ikke helt holder vand.
Månen er tættest på Jordeni sin bane i aften, hvor den også er fuld. Sammenfaldet kaldes "Supermåne", fordi Månen derved bliver 25% større end normalt. Se også NASA