Uranus

Uranus's ringe, fotograferet med Keck 10m teleskopet Alle kender Saturns ikoniske ringem men faktisk har ale gasplaneterne i Solsystemet ringe omkring sig ligesom Saturn. Jupiters- Neptuns- og Uranus's ringe er bare meget tyndere og dårligt synlige i det visuelle spektrum.

Men nye analyser af Uranus's ringe, foretaget med infrarøde teleskoper og med med ALMA radioteleskoperne, har gjort det muligt at se langt mere af ringene, udover at gøre det muligt at måle dem skriver forskerne på arXiv.
Analyser med ALMA teleskoperne har gjort det muligt at måle størrelsen af partiklerne der udgør Uranus's ringe og inddirekte at måle temperaturen.
Man vidst godt at den mest fremtrædende ring - Epsilon-ringen - udelukkende består af større partikler på 5-100cm og er helt uden is og støv. Dermed er de langt mørkere end Saturns ringe,men lyser til gengæld i termisk infrarødt lys. Og ved at måle deres lysstyrke ved forskellige bølgelængder og bearbejde dem i de modeller man har for asteroider, har man kunnet måle deres temperatur til 77'K.
Computersimulations af sammenstødet med Uranus Uranus en større is/gasplanet som Saturn og Jupiter, men er helt anderledes end nogen anden planet på ét punkt: Dens rotationsakse ligger ned i forhold til den bane om Solen og er dermed drejet 90 grader i forhold til de andre planeter.
'Ingen har hidtil kunnet forklare årsagen. Men nye computersimulationer viser at den kan have fået hældningen efter at være blevet ramt af en større klippeplanet på ca 2x Jordens masse. Forskerne bag undersøgelsensiger at det også kan være sket efter sammenstød med flere mindre, men det er ikke så sandsynligt som kun at være blevet ramt af en.
Uranus 4 måner kredser om planeten i samme skæve plan, så sammenstødet må være sket før månerne dannedes for 3-4 mia år siden. Kollisionen skabte en sky af vragrester omkring Uranus som formodentligt samledes og dannede månerne. Fundet er offentliggjort af NASA via AFP
Aurora på Uranus 2018 Den Europæiske "Rumvejrs-uge" blev indledt med nye billeder fra Hubble rumteleskopet af Uranus, som meget passende viser et rumvejrsfænomen: Aurora (nordlys)
Hubble har 3 gange tidligere observeret aurora på Uranus i 2011, 2012 og 2014 skriver ESA SE FLERE nyheder om Uranus
Uranus fotograferet fra Chile med ESOs nye adaptive optik
Uranus fotograferet fra Chile med og uden ESOs nye adaptive optik

ESO har testet deres nye adaptive teknologi på med deres VLT (very large Telescope), som er et 8,2 m teleskop der er kombineret med fire flytbare 1,8m teleskoper, til at fungere som ét stort teleskop.
Kombineret med den nye adaptive optik, er det dermed nu lykkedes at overgå Hubble rumteleskopet. ESO har testet optikken på Uranus og deres billeder overgår både Hubble rumteleskopet og Voyager sondernes billeder af den 7'ende planet, som hidtil har være de mest detaljerede billeder af Uranus.
Se Uranus" target="new">Supersharp images from new VLT adaptive optics
UranusGasplaneten Uranus har et år på 84 Jordår - den tid det tager den at kredse om Solen. Ligesom på Jorden påvirker det naturligvis klimaet og dermed også hvordan den reflekterer sollyset. Men dens lysvariationer har aldrig svaret helt til dens år da den har talrige kortere variationer. cykliske variationer er ligesom bølger, for når bølger mødes, kan der opstår uventede interferensmønstre.
Karen Aplin fra Oxford University har studeret Uranus lysvariationer og renset dem for de årlige variationer. Gemt i variationerne fandt hun en 11 årig cyklus som svarer til Solens solpletcyklus.
Hendes analyser og simulationer viser at der sker kemiske ændringer i Uranus skytoppe, som hun mener skyldes kombinationen af sollysændringer og kosmisk stråling, der til sammen skaber lysændringerne på Uranus synlige skytoppe.
Kilde Oxford University