Galakser
Det er svært at veje en hel galakse, men ved at se hvordan stjerner kredser om den, kan man alligevel beregne dens samlede centrale masse.
Så ved at kombinere ESA's Gaia rumteleskops præcise målinger af en milliard stjerner med data fra Hubble rumteleskopet, har astronomer præcist kortlagt kuglehobenes baner og bevægelse om Mælkevejen og har dermed kunnet beregne vores galakses samlede masse til 1,5 trillioner solmasser! (1.500 mia Sol-masser) skriver ESA
Tidligere beregninger har vist at den var 0,5 til 3 trillioner solmasser, så det er en betydelig præcisering.
M82 "Cigar galaksen" i Store Bjørn er en såkaldt Starburst galakse, som laver 10x så mange stjerner/år som end vores egen større galakse Mælkevejen. M82 ligner også en eksplosion og netop det gør den interessant at studere hvis man vil vide noget om galaktiske vinde.Derfor har bla. Canadiske forskere brugt det flybårne SOFIA (Stratospheric Observatory for Infrared Astronomy) til at studerede udstrømmende gasser fra M82. De havde regnet med et galaksens magnetfelt ville bidrage til det, men ikke i det omfang de fandt: Ikke mindre end 50-60mio solmasser gasser er alignet langs magnetfelterne i M82, som trækker gasserne flere tusinde lysår ud af kurs skriver NASA.
"Det intergalaktiske rum er ikke tomt, men fuld afgas og støv. Nu har vi en langt bedre forståelse af hvordan det med tiden er undsluppet galakserne" siger Enrique Lopez-Rodriguez fra USRA
Galaksecentre er altid hjemsted for et supermassivt sort hul på millioner solmasser og i enkelt galakser finder man også 2 sorte huller; Oftest et resultat af en galaksekollision for milliarder år siden.
Men nu mener Japanske astronomer at de har fundet et andet sort hul skjult nær Mælkevejens centrum.
Studier af gasskyen HCN–0.009–0.044 i Sagitarius afslørede at den opførte sig mærkeligt. Og astronomernes analyser af de specielle bevægelser i gasskyen afslørede at der er et 30.000 solmasser tungt legeme gemt inde i gasskyen, i et område som er mindre end vores solsystem og som dermed faktisk kun kan være et mellemstort sort hul, skriver Japanske NAOJ og henviser til deres artikel i Astrophysical Journal “Indication of Another Intermediate-mass Black Hole in the Galactic Center”.
Fundet er især opsigtsvækkende fordi, hvis et så stort sort hul har kunnet gemme sig kun 25.000 lysår fra Jorden, kan de også være langt mere udbredte i andre galakser.
Galaksekollisioner "rører op i gryden" i galakserne og får store mængder gasser og stjerner til at falde ind i de store centrale sorte huller og sætter gang i stjernedannelser.
Det får naturligvis de sorte huller til at blusse op og .. Men nej det gør de ikke altid; mange er faktisk meget stille. Man nhar ment at det skyldes at de er skjult tætte gas- og støvskyer. Derfor har man studeret sorte huller i kolliderende galakser med NuStar satelitten, som kan se kortere røntgenstråler og dermed se ind i støvskyerne om dem.
Men overraskende nok viser det sig, at flere af dem bare ikke er særligt aktive!
Hvis man skulle være i tvivl om hvor passive de enorme centrale sorte huller i M51 er, kan man sammenligne med de to neutronstjerner (grønne) i armene mellem de to galakser, som overstråler de mio. gange tungere sorte huller.
"Jeg er stadig overrasket over fundet. Galaksekollisioner forventes at skabe vækst i de centrale sorte huller som alle forventer vil skabe røntgen-stråling. Men vi ser bare ikke noget her." siger Murray Brightman fra Caltech som er hovedforfatter i artiklen i Astrophysical Journal. De mener derfor forklaringen er at udbrudene "blafrer" som de kalder det; Normalt vil man forvente at sådanne udbrud og pauser mellem dem varer årtusinder,men på baggrund af fundene, mener de at de kan være langt kortere. "Blafre hypotesen er helt ny i feltet" slutter han.til NASA.
Astronomer der studerede hvide dværgstjerner i kuglehoben NGC 6752 ved hjælp af bla Hubble rumteleskopet, fik en overraskelse da de undersøgte en lille stjernehob tæt på. Den lille stjerneansamling viste sig nemlig slet ikke at høre til Mælkevejen, men er istedet en lille sfærisk dværggalakse 30 millioner lysår længere væk. Den nyopdagede galakse som er blevet døbt Bedin 1er kun ca. 3.000 lysår i diameter.
Sfæriske dværggalakser er ret sjældne; idet man kunder kender til en god håndfuld af dem. Men udover det, er Bedin 1 også meget isoleret, idet den nærmeste nabo galakse NGC 6744 ligger 2 millioner lysår fra den. Det gør den også til en af de mest isolerede kendte dværggalakser, skriver ESA