Galakser
Det er svært at måle præcise afstande i universet; I den nærmere og dermed mere nutidige del af galaksem, kan man bruge Type 1a supernovaer,men i det tidligere univers er man afhængig af at måle rødforskydningen og Hubble konstanten - som med tiden er blevet op- og ned justeret flere gange. Og med fundet af at universets accelererende udvidelse, blev den pludselig lidt usikker at bruge i det tidligste univers.
Derfor har en ny undersøgelse af 600 af de tidligste galakser (quasarer), som bruger en velkendt relation mellem quasarernes UV- og røntgenstråling, til at beregne deres afstande mere præcist. Og eftersom Quasarerne strækker sig over den første milliard år efter universets kondensering, fjerner de nye sikrere afstandsbedømmelser en stor usikkerhed i studier af det tidlige univers skriver ESA
Stort set alle galakser ser ud til at huse supermassive sorte huller, ligesom man har fundet mange eksempler på små stellare sorte huller, spredt i galakseskiver som gravsten over enkeltstjerner. Man har længe ment at der også burde eksistere mellemstore sorte huller (kaldet IMBH), men har hidtil ikke fundet mange troværdige kandidater. Men nu har kinesiske astronomer fundet en troværdig kandidat i galaksen NGC3319, kun 47 mio lysår herfra. Baseret på IMBH'ens røntgenintensitet, mener de at den har en masse på eyt sted mellem 300-300.000 solmasser. Dermed kan den være en af de mindste IMBH-kandidater.
De skriver på arxiv.org/abs/1810.10283at der skal yderligere analyser til for at afklare det sorte huls mere præcise masse og mulige oprindelse.
Værtsgalaksen NGC3319 er speciel ved at have en bjælke ligesom Mælkevejen, men ikke nogen synderlig central bule og især ved selv at have et forholdsvist lille centralt sort hul, som det nyfundne sorte hul kredser om.
M33 Triangulumgalaksen er en af vores nærmeste nabogalakser og en del af den lokale galaksehob. Den ligger3 mio. lysår herfra og dermed lidt længere væk en den store Andromeda galakse, men kun halvt så stor som Mælkevejen.I forbindelse med et nyt studie af galaksen, har Hubble rumteleskopet taget den hidtil mest detaljerede mosaik af galaksen, bestående af 54 separate billeder. skriver ESA's Spacetelescope. For at vise hvor detaljeret den fulde original er, er der her til højre indsat et udsnit der viser en stjernedannelse i M33.
Galakserne er fulde af stjernehobe som følger rundt med spiralarmene. Men de kugleformede stjernehobe som typisk er meget gamle, kredser hele vejen rundt om galakserne.Men hvad med en tætpakket galaksehob og galakser der kolliderer eller passerer tæt forbi hinanden - vil de kugleformede stjernehobe ikke blive revet løs fra deres modergalakse?For at besvare det har astronomer nærstuderet koma-galaksehoben 300 mio. lysår herfra, og afsløret ikke mindre end 22.426 kugleformede stjernehobe, fordelt omkring og mellem de ca. 1.000 galakser i galaksehoben.skriver ESA på deres Hubblesite
ESA's Gaia rumteleskop har til opgave nøje at kortlægge millioner stjerner med hensyn til størrelse, lysstyrke, spektre, alder og bane om Mælkevejen. Det gør det muligt at identificere sammenhængende klumper af stjerner i og om Mælkevejen.Det lyder måske ikke så spændende, men en analyse af de omfattende data har afsløret en enorm dværggalakse , der har gemt sig lidt bag Mælkevejen. Galaksen som er døbt Antlia 2 (Ant2) er godt nok meget større end de andre kendte dværggalakser om Mælkevejen, men meget spredt og tyndere befolket - faktisk kun 1/100 så tæt som de hidtidige opdagede "ultra-diffuse dværggalakser" skriver de på arxiv.org/abs/1811.04082
Dermed kan Ant2 være "toppen af isbjerget", hvis der er mange sådanne spredte og hidtil oversete dværggalakser om både Mælkevejen og vores nabogalakser.