Galakser
Det Australske institut/firma Astro 3D som er et samarbejde mellem en række universiteter om at lave 3D simuleringer afkosmiske fænomener, har undersøgt "Den Magellanske strøm", som er en bro af gasser der slynger sig om Mælkevejen, langs de Magellanske skyers bane om galaksen.
gas Ved at følge og simulere de 2 følgegalaksers bane om Mælkevejen, kombineret med data om strømmens indhold af ioniseret materiale tilbage i tiden som en slags reverse engineering, kan de konkludere at både de Magellanske skyer og den bro af gasser de trækker efter sig, 2 gange er blevet udsat for en voldsom ionisering fra Mælkevejens centrum, som i de i deres artikel i Astrophysical Journal, karakteriserer som et 'Seyfert Flare', som er et ikke helt ualmindeligt udbrud i aktive galaksers centrum.
Mælkevejen er en ret rolig galakse, så selv om disse flares er almindelige i aktive galakser, har det været et enormt udbrud i vores fredelige nabolag, som kan have udløst stjernedannelser i galaksen og dermed været med til at forme vores stjernehimmel.
Den Magellanske strøm er gennemsnitligt 200.000 lysår fra galaksecenteret, så eksplosionen må endda have været for relativt nyligt - indenfor de sidste 3 mio. år, anslår forskerne i deres pressemeddelelse
En supernova i "Firework-galaksen" M33 (NGC 6946), fik astronomer til at observere galaksen med NuSTAR røntgenrumteleskopet. Udoever Supernovaen som ses som en blå klat øverst th var der en anden kendt kilde tv.
Men da de 10 dage senere observerede den igen, blev de overraskede over at find en ny meget stor tredie kilde, som er vist som en diffus grøn klat tv for galaksens centrum! Sådanne Ultra-Luminiøse røntgen kilder kaldet ULX er ikke helt usædvanlige, men det er usædvanligt at de dukker op og forsvinder igen så hurtigt skriver NASA/JPL. Denne ULX er blevet døbt ULX4
En ny undersøgelse af kilden som er publiceret i Astrophysical Journal forslår at ALX4 enten kan være: - Et stellart sort hul som sluger en lille stjerne og skaber en kortvarig overophedet bobbel som det sorte hul.
- En neutronstjerne som suger materiale til sig fra en nabostjerne. Men hvis den roterer meget hurtigt, ritocheres materialet væk fra neutronstjernen, som dermed kan skabe et kortvarigt intenst røntgenglimt.
Hvis det var et sort hul var det et enkeltstående glimt, men hvis det var en neutronstjerne kan det komme igen, så forskerne foreslår at holde øje med M33...
Forskere fra University of Warsaw har kortlagt over 2000 cepheid variable stjerner, fordelt over hele Mælkevejen og har dermed skabt et 3D kort over Mælkevejens form og arme. Deres kortlægning ikke alene bekræfter at Mælkevejens skive ikke er flad, men er "vredet", men viser at den er endnu mere skæv end undersøgelser fra 2018 har vist.
Ved at beregne Cepheidernes aldre og antage at jævnaldrene nærliggende Cepheider er skabt sammen, har de også vist hvordan Mælkevejens arme har udviklet sig de sidste milliarder år, så Cepheiderne er endt hvor de er nu.
Kortlægningen er publiceret i Science
Normalt er de supermassive sorte huller i galaksecentrene enten omgivet af gas/støv bånd som bliver hevet ind i det sorte hul i store klumper og tilføres materiale udefra; Afhængigt af hvor meget interstellart støv der er i galaksens indre, kan denne proces og støbbåndende være en mere eller mindre massive.
Men målinger af støvskiven om det centrale sorte hul i galaksen NGC 3147 overraskede astronomerne, for istedet for massive torrus'er, fandt man istedet en tynd skive af støv og gasser som hvirvles hurtigt rundt om det sorte hul med hastigheder optil 10% af lyset hastighed.
Hvirvlen om det sorte hul blev opdaget ved at måle rød- og blåforskydninger af lyset fra støvet tæt om kernen i NGC3147; Derved kunne man se at det er en tynd gasskive der rødforskydes på den ene side af hullet når det fjerner sig fra os blåforskydes på den anden side.
Dermed er der et næsten frit kig direkte ind til den inderste skal af gasser om det sorte hul!
Desuden er det også en unik mulighed for at teste Einsteins relativitetsteorier, når vi kan studere gasser der hvirvles så hurtigt rundt skriver ESA på deres Hubblesite
Astronomer har identificeret 2 supermassive sorte huller i kernen af galaksen SDSS J1010+1413, som er meget tæt på hinanden og derfor tæt på at kollidere/smelte sammen. De to supermassive sorte huller har hver en masse over 400mio solmasser (4×10^8 M⊙). Forskere der arbejder med de nye gravitionel-bølge observatorier som LISA, leder i øjeblikket efter en "baggrundsstråling" af gravitionelle bølger (GWB), som forventes at stamme fra talrige af sådanne tætte dobbeltsystemer og som det nyfundne dobbelt sorte hul dermed også bidrager til.
Men da SDSS J1010+1413 parret er så tæt på smelte sammen, forventer eller håber forskerne at kunne se en massiv gravitionel bølge fra en sammensmeltning indenfor få år!
... Medmindre det såkaldte "Final ParsecProblem" vil afholde dem fra at kollidere, når stjerner udenom hvert af de to sorte huller virker som en stødpude der afholder dem fra at smelte sammen skriver forskerne på Astrophysical Journal.