Interstellart stof
- Details
- Written by Henrik Rosenørn
- Parent Category: Astronomi
- Category: Interstellart stof
Forrige år lykkedes det jo at fotografere omridset af det enorme centrale sorte hul i en stor nabogalakse.
Nu har ALMA fotograferet området umiddelbart omkring en helt anden klasse centralt sort hul; Nemlig et meget mindre sort hul på kun 550.000 solmasser, beliggende i dværggalaksen NGC404
Det er ganske vist ikke lykkedes at komme helt så tlt på som det planet-store Event-Horizon Telescope,men det er alligevel lykkedes ALMA at vise detaljer i de gasser der omgiver det sorte hul, helt ned til under en parsec! (3,4 lysår).
Studiet er især interessant, fordi det gør det muligt at beregne dynamikken i de hvirvlende gasmasser om det sorte hul mere detaljeret; Det er nemlig ikek alle dværggalakser der har centrale sorte huller - så hvor stor skal en galakse en egentlig være - eller hvad skal der til - for at der samles et sort hul. Og det mener forskerne altså at de er kommet et skridt nærmere svaret på, skriver de i artiklen Revealing the intermediate-mass black hole at the heart of the dwarf galaxy NGC 404 with sub-parsec resolution ALMA observation på Oxford Academics
- Details
- Written by Henrik Rosenørn
- Parent Category: Astronomi
- Category: Interstellart stof
Man har observeret komplekse organiske molekyler i gaståger, planeter og kometer. Hidtil har man ment at de stammede fra et solsystems dannelse. Men nu viser en ny undersøgelse af organiske stoffer i kolde gaståger - og altså før der dannes stjerner i eller af dem - at de komplekse organiske stoffer er tilstede allerede før stjernedannelserne skriver Arizona University i artiklen Ingredients for Life Appear in Stellar Nurseries Long Before Stars are Born
Så når man ofte snakker om "rester fra solsystemets dannelse" kan det altså ofte være forkert, fordi meget af det stammer fra før Solen blev til!
- Details
- Written by Henrik Rosenørn
- Parent Category: Astronomi
- Category: Interstellart stof
Kugleformede stjernehobe er generelt meget gamle og kredser om galakserne på en helt anden måde end galaksernes øvrige stjerner. Det har fået forskerne til at foreslå at de blev dannet i galaksehaloerne med store mængder mørkt stof, som siden er levet "smidt ud" af hobene. Men en ny ndersøgelse der er publiceret fra Oxford har undersøgt om mørkt stof kan smides ud på den måde, når det passerer tæt forbi en af de utallige stjerner i hobene.
Men de har fundet at enkelt-partikler af mørkt stof ikke kan smides ud med tilstrækkelig kraft, af at passerer tæt forbi en stjerne. Kombineret med undersøgelser af kuglehobe der ikke viser tegn på at have smidt- eller smide noget ud, tyder det på at kuglehobe aldrig har haft mørkt stof og at ideen om at de dannedes i galaksehaloerne dermed står svagt, skriver de i artiklen On the Ejection of Dark Matter from Globular Clusters på arXiv
- Details
- Written by Henrik Rosenørn
- Parent Category: Astronomi
- Category: Interstellart stof
I 1572 eksploderede en type 1a supernova i Cassiopeia. Den danske astronom Tycho Brahe bemærkede den nye stjerne som han døbte 'Stella Nova', men som idag kaldes Tycho supernovaen SN1572. Man ved idag præcis hvad det var for en stjerne han så, dels fordi han nøje noterede dens position, men også fordi man har fundet supernovaresten ca 8.500 lysår herfra, som - i alt fald på røntgenbilleder - ligner en Corona virus!
Nyere studier af SNR-1572 supernovaresten viser at den er fuld af klumper og huller i gasskyen. Spørgsmålet er så om de kom fra egenskaber ved eksplosionen, eller om de er dannet i takt med at tågen har bredt sig i rummet. For at afgøre det, har astronomer analyseret den og sammenlignet den med statistiske modeller af de to scenarier, og har fundet at de mest sandsynligt stammer fra egenskaber ved selve eksplosionen, som de mener skyldes at den er 'startet' flere steder på den kollapsende stjerne, skriver forskerne på arXiv og fra NASA
- Details
- Written by Henrik Rosenørn
- Parent Category: Astronomi
- Category: Interstellart stof
Astronomer har fundet en hidtil ukendt supernovarest i Mælkevejen, som har fået det "eksotiske" navn G21.8-3.0.
G21.8-3.0 ligger i Mælkevejens plan og er over 1 grad stor - dvs 4x større end en fuldmåne!
Grunden til at den ikke er blevet fundet før, er at den er ret lyssvag, og meget af dens lys er absorberet af støv i Mælkevejens plan. Forskerne som har fundet den ved hjælp af et radioteleskop-survey af mælkevejen, har regnet på dens spektrale egenskaber og ledt efter en pulsar som kunne være associeret med den, men uden at kunne finde en passende kandidat, skriver de på arXiv i artiklen Discovery of a new supernova remnant G21.8-3.0