Solen
- Details
- Written by Henrik Rosenørn
- Parent Category: Solsystemet
- Category: Solen
Sol udsender en konstant strøm af partikler kaldet solvinden, ligesom Solens magnetfelt strækker sig langt ud i Solsystemet. Langt ude møder de det interstellare medium, som Solsystemet bevæger sig igennem. Det skaber en grænse eller barriere mellem det interstellare rum og det rum som domineres af Solen og som kaldes Heliosfæren. Når man sammenligner med bølgebrydninger i vand og luft, vil man tro at den er kometagtig - I billedet overfor ses Voyagersondernes positioner i denne traditionelle opfattelse af heliosfæren.
Men nye 3D simulationer baseret på data fra netop Voyagersonderne, viser at Heliosfæren er langt mere kompliceret end det. Det er især Solens magnetfelt, som snor sig i takt med soludbrud, som giver det langt mere komplicerede billede, forskere fra Boston University er kommet frem til og som viser at Heliosfæren mere ligner en croissant, end en komet!
Modellen er ikke ny men blev foreslået allerede i 2015. Den nye model baserer sig på flere Voyagerdata og især langt mere regnekraft, som har gjort det muligt at modellere heliosfæren i 3D, skriver Boston University i artiklen Reimagining Our Solar System’s Protective Bubble, The Heliosphere
- Details
- Written by Henrik Rosenørn
- Parent Category: Solsystemet
- Category: Solen
I 1942 forudsagde den teoretiske astrofysiker Hannes Alfvén, at spiralformede bølger i Solens coronsfære transporterer energi op gennem Solens synlige overflade, og dermed opvarmer dens ydre Corona til flere millioner grader. De blev døbt Alfvén bølger. Det er dog hidtil aldrig lykkedes at observere dem.Men nu er det lykkedes forskere fra Universitetet i Oslo,at observere dem,ved at kombinere data fra NASA rumbaserede solobservatorier Interface Region Imaging Spectrograph (IRIS) og Solar Dynamic Observatory (SDO). Dermed kunne de vise doppler-forskydningerne fra plasmabevægelserne, som svarede fuldstændigt til de forudsagte bølgebevægelser, skriver Universitetet i Oslo
- Details
- Written by Henrik Rosenørn
- Parent Category: Solsystemet
- Category: Solen
Solrumteleskoper kan observere store dele af Solen uden afbrydelser, men jordbaserede solteleskoper med langt større åbning kan se meget finere detaljer - som fx det t svenske 1meter SST solteleskop på Gran Canaria har hidtil været et af verdens bedste solobservatorier. Men efter 10års arbejde (se filmen!) , har det nye 4meter store Daniel K. Inouye Solar Telescope (DKI-ST) solteleskop på Hawaii, taget sine første billeder!Når en gryde vand koger bobler det og på samme måde bobler Solens overflade. Det er nogle af disse bobler som kaldes granulater billedet viser. Umiddelbart ser det måske ikke fantastisk meget mere detaljeret ud end SST's billeder, fordi selve granulaterne som jo er bobler, ikke har mange detaljer. Men mellem granulaterne er der tydeligt flere detaljer, hvor man kan se langt finere detaljer, som kan røbe hvad der foregår under overfladen.
Se Pressemeddelelse fra National Solar Observatory
- Details
- Written by Henrik Rosenørn
- Parent Category: Solsystemet
- Category: Solen
Selvom Voyager sonderne som blev opsendt for 42år siden nu er godt 22 mia. km fra Solen, sender de stadig lidt data tilbage til Jorden. Og da Voyager 1 er lige udenfor Heliospausen, som Voyager 2 stadigt er inde i, kan man ved at sammenligne data fra de 2 sonder, se hvor meget og hvordan Heliospausen interagerer med og bremser interstellar kosmisk stråling.
Studier af chokbølgen fra et soludbrud som nåede Voyager2 i 2012, nåede Voyager 1 3,6 mia km længere ude 4 måneder senere kunne forskerne beregne lydens hastighed i Heliospausen til ca. 300km/s (1000x hurtigere end på Jorden). Men det overraskede dem at se at den interstellare stråling faldt i alle retninger inde i heliospausen (Voyager2) da chokbølgen passerede, mens den udenfor kun faldt vinkelret på magnetfeltet i området udenfor (Voyager1). Forskerne kan ikke forklare denne asymetri, men den siger noget om hvordan den interstellare stråling interagerer med solsystemets yderste barriere.
Det er ikke kun vigtigt i forståelsen af solsystemet, men også for viden om dynamikken generelt udenom stjerner og planetsystemer skriver NASA's Voyager-sitet
- Details
- Written by Henrik Rosenørn
- Parent Category: Solsystemet
- Category: Solen
Solens overflade 5.300'C, mens udbrud i den øvre atmosfære - de såkaldte fakler - er flere millioner grader varme. Denne voldsomme temperaturforskel, har affødt to vigtige spørgsmål, som astronomerne længe har forsøgt at besvare:Hvordan opvarmes coronsfæren til temperaturer der er så meget varmere end overfladen og hvordan producerer coronaen solvindende?
Man har dog længe vidst at aktivitet på en langt mindre skala - de såkaldte nanoflares spiller en stor rolle, men ikke præcist hvordan. IRIS spektografen (Interface Region Imaging Spectrograph) på NASA's Solar Dynamics Observatory, er netop er designet til at observere denne del af solen - Interface-Regionen. Og fornylig fangede IRIS netop foden af en sådan mellemstor fakkel på det helt rigige tidspunkt, hvor den oberverede ioniseret silicium og fandt variabel aktivitet på 20-60 sekunder.
Studier af disse observationer sammenholdt med faklens udvikling viser ifølge astronomerne fra Harvard at disse lokale opblusninger ved foden af faklen, opfører sig som varmeoverførende loops, som afgør de karakteristiske høje temperaturer og andre karakteristika, som definerer de mellemstore udbrud. Harvard skriver ikke at gåden dermed er løst, men man er kommet et langt skridt længere i forståelsen af hvordan faklerne dannes.