Månesonder

Kines Chang'e månerover og dens lander, set fra LROC satellitten som kredser om Månen
Forskere fra Arizona State University som står for dataindsamlingen fra NASAs LROC satellit har kigget meget nysgerrigt efter Kina's Chang'e 4 månelander på Månens bagside. De har tidligere fundet koordinaterne hvor den landede, men uden at kunne se den direkte fra fra rummet. Men med en senere passage over stedet havde man en bedre opløsning på billederne af landingsstedet, så man kan se den på billedet (pilene)
Dette fantastiske billede af omgivelserne kan man bedre se det fantastiske landskab Chang'e4 er landet i.
Kilde: LROC's blog på Arizona State University's hjemmeside
Kinas Chang'e4 måne-rover er landet på Månens bagsideKina meddeler i dag at de med succes har landet en rover på Månens bagside!.
China Daily skrev idag på deres tweeter-kanal at "Kinas Chang'e 4 er landet på Månens bagside og markerer dermed et nyt kapitel i menneskets udforskning af Månens historie"
Chang'e landeren som sikkert er en kopi af deres tidligere chang'e2 lander, landede iflg China Daily kl.02.26 GMT. Det er dermed første gang man har lavet en blød landing på Månens bagside.

Som sædvanligt er de gået meget stille med dørene med opsendelsen og annoncerer først succesen når den nu er i hus: Dels fordi det kinesiske rumprogram som hører under militæret har en tradition for lukkethed, men sikkert også for at undgå forlegenhed hvis noget skulle gå galt.
Solstsorme i det indre solsystem
Flere rumorganisationer har planer om bemandede missioner til Månen og endda måske Mars i det næste årti. Men i modsætning til Apollo Månerejserne i 1970'erne, som kun tog uger, vil de fremtidige missioner tage måneder og år. Derfor er det vigtigt at beskytte mandskabet mod Solstorme fra soludbrud - fx ved at kunne forudsige dem, så mandskabet har tid til at forberede sig og søge mod sikre zoner i fartøjerne.

Sidste år skabte et særligt kraftigt soludbrud en solstorm som var så kraftig at man kunne måle partikler fra Solen i rummet fra Solar Dynamics Observatory (SDO), på Jorden og for første gang havde man også instrumenter til at måle dem på overfladen af Mars. Hidtil har man kun målt Solstorme fra Jordens omegn, men med de nye 3-punkts data, kan man langt bedre simulere konsekvenserne af Solstorme i det indre solsystem, som videoen ovefor også viser. Kilde: NASA

NASA har haft stor succes med deres Mars-rovere. Og som et led i planen om at etablere en base på Månen, var det planen at opsende en Måne-rover kaldet Resource Prospector (RP), for at lokalisere og undersøge vand-is deponier på Månen, som forberedelse til en permanent base. Men nu skriver AFP at NASA har opgivet Måne-roveren. RP var ellers ret langt fremme i udviklingen. Med de større mængder sollys og en direkte laser-forbindelse fra roveren til Jorden, var der eller høje forventninger til en Måne-rover.
Cubesat i kredsløb om Jorden ESA har inviteret forskere til ideer for måder at bruge de små billige 10x10x10cm Cubesats standardsatellit-enheder til fremtidige månemissioner. Ud af de mange forslag har de udvalgt og vil finansiere 4 forslag de vil arbejde videre med:
MoonCARE 3 x 6 Cubesat-enheder, som kan måle stråling
CubeSat Low-frequency Explorer 3 x 12 Cubesats som stort 30MHz radioteleskop
Volatile and Mineralogy Mapping Orbiter 1 x 12 Cubesats som skal kortlægge minerakler og vand
Lunar Meteoroid Impacts Observe 1 x 12 Cubesats som skal observere neteornedslag på Månens bagside
Se Winning plans for Cubesats to the Moon hos ESA