En ny undersøgelse af de sidste 50års klimaforudsigelser af forskere fra MIT, Berekely og NASA, konkluderer at deres forudsigelser i det store hele har ramt overraskende præcist, sammenlignet med den faktiske udvikling efter publiceringen. En enkelt overvurdere klimaudviklingen, mens et par undervurderede den. Forskerne er især overraskede over at de tidlige klimamodeller fra 1970'erne som var ret simple input/output modeller også har holdt stik, skriver de i artiklen 'Evaluating the performance of past climate model projections' som er publiceret på Geophysical Research Letters.
Det støtter i høj grad de klimamodeller som forskerne bruger idag og som forudsiger at havene vil stige 3-3½ meter i år 2100 med den nuværende udvikling eller 2 meter hvis vi handler nu - en udvikling som vil sende millioner mennesker på flugt. Du kan se hvad konsekvenserne vil være i jeres by på Miljøstyrelsens klimaportal
DMI har regnet på forventningerne til hvordan temperatur-, nedbør-, vandstandsændringer og risiko for ekstremt vejr vil fordele sig over Danmark på lokalt plan og samlet dem i et klimaatlas, hvor man kan se forventningerne til fremtiden på lokalt plan i løbet af de næste 80 år. Man kan med andre ord slå sin kommune op og se hvordan ændringerne vil slå igennem der hvor du bor.
I atlasset kan man se hvordan den løbende udvikling vil være, så huskøbere skal måske lige checke deres fremtidige postnummer ud, inden de skriver under.
Hidtil har man regnet planeters indre som en direkte funktion af deres masse: Større masse = større tryk. Og sådane rd et også i det lange løb, men når planeter dannes og udvikler sig er det som regel ved sammenklumpning af mindre legemer og senere ved større samemnstød, som det man også mener Jorden oplevede, da Månen blev dannet for4,5 mia år siden.
Men disse sammenstød letter det indre tryk når skallen brydes og får samtidigt planeten til at rotere hurtigere hvilket også letter trykket. Dermed lettes trykket øjeblikkeligt, for derefter langsomt at stige igen, når overfalden afkøles og rotationen normaliseres skriver forskere fra Caltech.
Det skete også da Månen blev dannet; Et sammenstød med et andet større planetimial, ødelagde jordens kappe og omdannede den til en lavakugle,som pga sammenstødets kinetiske energi blev delt i 2 klumper i en hurtigt roterende peanut-form, som med tiden blev adskilt i 2 legemer - Jorden og Månen - som roterede om hinanden. Dermed blev Jordens kerne også diskformet, hvilket forklarer nogle anomalier om Jordens kerne man ikke hidtil har kunnent forklare. Og efterhånden som de drev fra hinanden fordi tidevandskræfter bremsede rotationen, kernen normaliseredes og skorperne størknede igen, hvilket igen fik trykket til at stige.
Resultater er publiceret i Science Advances
Orkanen Dorian er blevet opgraderet til en kategori 5 orkan, som er toppen af orkanskalaen, skriver NOAAs National Hurricane Center. Dorian har bevæget sig lige nord om Cuba og nærmer sig lige nu ø-staten Bahamas, hvorefter den forventes at fortsætte videre op mod Florida. Videoen af Dorian her, er taget fra den internationale rumstation ISS. NASA's orkanblog om Dorian er så flittigt besøgt at serveren ikke svarer.
SOHO solteleskopet som blev opsendt i 1995 for at observere Solen fra et kredsløb om tyngdepunktet L1, mellem Solen og Jorden. Men i forbindelse med kalibreringer af Solar Wind Anisotropies instrumentet, tog den tre gange billeder i den modsatte retning af Solen og dermed mod Jorden i perioden 1996-98.
Nye analyser af disse billeder viser tydelig flux helt ud i en afstand på 100x Jordens radius, svarende til afstanden til Månen; Selvom det er en meget tynd rest atmosfære så langt ude, betyder det at Månen rejser gennem de yderste dele af Jordens atmosfære skriver de SOHO's hjemmeside! "Månen flyver gennem Jordens atmosfære. Det var vi ikke klar over før vi støvede 2 årtier gamle observationer fra SOHO rumteleskopet af" siger Igor Baliukin fra Ruslands rumforskningsinstitut og hovedforfatter til artiklen SWAN/SOHO Lyman‐α Mapping: The Hydrogen Geocorona Extends Well Beyond the Moon som kan læses på AGU