NEOWISE har fundet 2 nye kometer: Komet C/2016 U1 NEOWISE, som er tættest på Jorden 16 januar og kan ses på den sydøstlige himmel (men ret lavt fra Danmark), og 2016 WF9. 2016 WF9 har en 4½ årig bane om Solen, der tager den ud til Jupiter og ind til lige indenfor Jordens bane. 2016 WF9 er dermed en "mellemting" mellem en asteroide og en "rigtig" komet. Rumteleskop WISE fandt ikke mindre end 34.000 asteroider i løbet af dens første infrarøde kortlægning af himlen!
Rosetta sonden ramte sidste måned ned i komet 67P/Churyumov–Gerasimenko. Dens sidste data blev modtaget i Garching 30/9 11:19:37 GMT. Eftersom den var 720mio km fra Jorden, betød det at den ramte kometen 40 minutter tidligere – kl.10:39. ESA offentliggjorde forleden dens sidste billede af overfladen, som ESA har beregnet må være taget fra en højde af 20m over overfladen.
På vej ned målte den mængden af vanddampe der dampede fra den kolde komet. På baggrund af målingerne hatr RESA beregnet at den afgiver hvad der svarer til 2 spiseskefulde vand/sekund. Da den var tættest på Solen og dermed havde sin største hale af vanddampe, afgav den hvad der svarer til 2 badekarfulde vand/sekund. Derudover registrerede den også en stigning i små støvpartikler (mm-cm størrelse) da den nærmede sig. Temperaturen varierede fra -110-170'C, men det skyldes nok mest skyggebvirkninger over overfladen. Der var ikke nogen vlsentlig forskel i kemisk sammensæltning at spore, på vej ned gennem haloen
Kilde: Rosettas last words: Science descending to a comet fra ESA
ESAs landing og langvarige kredsløb om komet 67P/Churyumov-Gerasimenko har bidraget helt utroligt til vores viden om kometer. Men for at bidrage til en dybere forståelse, skal man også vide hvad det er for en type komet og hvor den kommer fra.
Astronomer fra Western University har derfor regnet på Komet Komet 67P's bane og oprindelse ved simulationer og statistiske metoder, og har fundet at den's stammer fra Kuiper bæltet. Baseret på analyser af kometen og dens bane, vurderer de at den har været i det indre solsystem ca. 10.000år.
Rosetta sonden endte fredag formiddag sin mission, med et kontrolleret styrt ned på komet 67P/Churyumov–Gerasimenko, efter at have kredset om den i over et år. Dette nærbillede af kometens overflade var det sidste billede den sendte tilbage til Jorden.
Formålet med styrtet var at nærstudere kometens overflade og gasserne lige over den, inden man tabte kontakten til den pga strømmangel så langt fra Solen.
ESA's Mark McCaughrean runder Rosetta missionen af med følgende "Rosetta var på tegnebrættet allerede før ESA første deep space mission Giotto havde taget sine første billeder af en komet-kerne, da den fløj forbi Hallleys komet i 1986. Denne mission strækker sig over hele karrierer og dens data vil blibve brugt i forskningen de næste årtier"
I aften 29/9 og i løbet af natten, kan man følge ESA's Rosetta sondes tur ned mod- og lavt henover komet 67P/Churyumov-Gerasimenko, inden den forventes at ramme kometen i morgen formiddag.